På trods af, at forskningen kobler ultraforarbejdede fødevarer til 32 forskellige sundhedsproblemer, spiser vi mere af det end nogensinde før.

Vi har mindre tid, færre penge og vi er mere uduelige i et køkken end nogensinde før. Derfor er vi ikke svære at overbevise om, at noget der skal i mikroen i fem minutter, er naturligt, eller at det er logisk, at der er ting på ingredienslisten i et økologisk rugbrød, som vi ikke aner, hvad er.

Den nordjyske kok Uffe Truelsen gider ikke mere.

Den næste madrevolution skal ikke handle om Michelin-stjerner og havtorn, men om at finde gode friske fødevarer og lave dem til sund hverdagsmad hurtigere, end du kan sige emulgator.

Sammen med journalist og mor til tre Camilla Christoffersen går Uffe i køkkenet for at bevise, at godt og hurtigt ikke er hinandens modsætninger.

Det er faktisk bare det, vi kalder Menneskemad.

Hosted on Acast. See <a style='color